Bagt julefondant

Fremgangsmåde

Hak chokoladen fint og smelt den med smør og sukker i en skål over vandbad. Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt.

Bland og sigt mel og krydderier ned i chokoladeblandingen og rør godt. Tilsæt æggeblommer og æggehvider og rør godt.

Smør kageringene grundigt med bagespray eller smagsneutral olie. Kom dejen i en engangssprøjtepose, og fyld de smurte forme 1/2 op.

Skær nougaten i 6 stykker og pres dem let ned i dejen midt i hver form. Sprøjt det sidste dej over, så ringene er fyldt 3/4 op.

Opbevar dem tildækket i køleskabet, indtil de skal bages – bag dem endelig først lige inden de skal serveres – absolut nybagte og stadig lune! Men bag gerne en prøve for at ramme den præcise bagetid.

Bag fondanterne i en 200 grader varm ovn i ca. 7-10 minutter. Bemærk, at fondanternes midte skal være ubagt!

Afkøl dem 1 minut, inden de befris for formene.


Anretning

Drys de lune chokoladefondanter med sigtet flormelis, og server straks, gerne med kanelis.

Ingredienser

6 stk.


Dej

100 g mørk chokolade ca. 60%

100 g smør

50 g sukker

40 g hvedemel

1/2 tsk. stødte nelliker

1 tsk. stødt kanel

100 g pasteuriserede æggeblommer

50 g pasteuriserede æggehvider

50 g god nougat


Desuden

Flormelis til drys

Bagespray eller smagsneutral olie til at smøre formene med



Det skal du bruge

6 stk. kageringe, 5 x 5 cm

Bageark/-plade

Engangssprøjteposer

Skål