Brombærtærte
Fremgangsmåde
Mørdej
Ælt alle ingredienserne ultra kort sammen med hænderne eller på en røremaskine til en ensartet dej. Stil den koldt i 0,5 times tid inden udrulning.
Rul dejen relativt tyndt ud i en anelse mel. Læg forsigtigt den udrullede dej ned i metaltærteformen med løs bund (denne type form skal ikke smøres) og tryk dejen forsigtigt fast til siden og bunden.
Chokoladeflan
Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt ved svag varme sammen med smør og salt.
Pisk sukker og æg til en tyk æggesnaps. Vend forsigtigt æggesnaps og chokoladeblandingen sammen i skålen til en ensartet dej. Fordel dejen dejen i den mørdejsforede tærteform.
Bag chokoladeflanen i ovnen ved 170 grader i cirka 24-26 minutter, til den har sat sig og giver efter ved let tryk. Afkøl den bagte tærte i køleskabet – lad den blive i formen.
Brombærsylt
Læg husblassen i blød i 0,5 liter koldt vand i en halv times tid.
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
Kom vaniljesukker, sukker, brombær og den tomme vaniljestang i en lille gryde og kog det op i 10 minutters tid. Tag gryden af varmen og kassér vaniljestangen. Vrid husblassen fri for vand og kom den direkte op i den varme brombær. Blend det kort med en stavblender. Afkøl sylten en times tid ved stuetemperatur, inden den fordeles på den iskolde bagte chokoladeflan som et spejl. Stil igen tærten i køleskabet til næste dag.
Servering
Befri den iskolde brombærtærte fra tærteform og den løse bund.
Pynt smukt med friske bær, hakket pistacie og rød skovsyre…
Ingredienser
14 pers.
Mørdej
300 g kagemel el. alm. hvedemel
150 g stuetempereret smør
100 g flormelis
1 tsk. god vaniljesukker
1 æg
Mælke chokoladeflan
100 g mælke chokolade
50 g smør
1 knivsp. salt
40 g sukker
2 æg
Brombærsylt
5 bl. Husblas
0,5 fed vaniljestang
350 g modne brombær
200 g sukker
Pynt & drys
14 stk. smukke brombær
Rød skovsyre
Lidt hakket pistacie
Lidt tørrede rosenblade