Rabarbermarmelade
Fremgangsmåde
Snit rabarberne fint. Kom dem i en gryde sammen med vandet og lad dem koge møre med låg på gryden i ca. 5 minutter ved middel varme.
Flæk imens vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene med lidt af syltesukkeret med kniven, så de skilles ad. Gem vaniljesukkeret til senere.
Tag gryden af varmen. Kom syltesukkeret ned til den møre rabarber og rør godt i det. Lad det koge i yderligere 3-4 minutter, skum af for eventuelle urenheder og tag igen gryden af varmen. Tilsæt vaniljesukker og rør det ud.
Hæld marmeladen på rene, Atamon-skyllede glas. Opbevar marmeladen på køl i op til 1 måned.
Blomsterbergs tip
Hvis du bedst kan lide din marmelade helt uden frugtstykker, kan du sagtens stavblende den kort, inden du hælder den på glas.
Ingredienser
Ca. 1 kg
Sværhedsgrad: 1
Marmelade
400 g rabarber, ordnede
3 dl vand
1/2 fed vaniljestang
350 g syltesukker
Du skal bruge
2-3 rengjorte/skoldede glas med låg
2 spsk Atamon (kan udelades)