Ramsløgspesto eller basilikumspesto
Fremgangsmåde
Skyl de friske basilikum eller ramsløg og lad dem tørre let i køkkenrulle.
Kom olivenolien op i multihakkeren.
Riv parmesanosten fint og kom den op til olien sammen med resten af ingredienserne og blend det hele sammen til en fin pesto.
Smag gerne til med eventuelt mere friskkværnet peber og salt.
Husk, at en pesto gerne skal smage af noget og have personlighed og karakter. God fornøjelse!
Ingredienser
100 g. friske basilikum- eller ramsløgsblade
1,5 dl. alm. olivenolie
25 g. parmesanost
25 g. pinjekerner
ca. 20 drej friskkværnet peber
ca. 8 g. salt
1 tsk. honning